LandmarketVågehøj

Ved Vågehøj kan I nyde en storslået udsigt højt over havet eller gå på opdagelse i bunkeren under højen.

Hold øje

Vågehøj ligger 55 m. over havet og i klart vejr kan I se helt til Fyn, Samsø og Mols, og se pylonerne på Storebæltsbroen. Med så bredt et udsyn forstår man godt, at man allerede i gammel tid vågede fra Vågehøj – nøjagtigt som navnet antyder.

På grund af det imponerende udsyn der er oppe fra højen, er det et oplagt sted at spejde efter fugle. F.eks. kan I se trækfuglene musvåge, spurvehøg, tårnfalk eller sanglærke. I kan også være heldige at se den smukke Karmindompap eller den fascinerende Havørn. Læs mere om fuglene på Røsnæs her.

Gå under jorden

Under den kolde krig blev der i 1951 bygget en dansk radarbunker, under Vågehøj, som var i brug frem til 1964. I 2012 blev den gamle bunker åbnet for offentligheden som led i udstillingen ”Røsnæs – et militært kulturlandskab”. Der kan I nu selv overvåge trafikken gennem Storebælt fra under jorden.

Læs historisk beretning om Refnæsgården og området – ved Carl Lawaetz Gabe.

Lyt til fortællingen om Vågehøj:

 

Koordinater

Lat/Long:
55.736071
10.889989

DMS:
55° 44′ 9.8556” N
10° 53′ 23.9604” E

Opførelse

Landmarket forventes opført i 2016

Andre landmarks

Vindekilde

Spidsen